inspiration til indretning af soveværelse

Guide: 9 idéer til indretning af soveværelset

I soveværelset er det vigtigt, at der er ro. Det er her, du skal have din nattesøvn, måske også en en middagslur, og her du skal restituere. Soveværeslet går for nogle hen og bliver et ligegyldigt rum, hvor rod kan skaffes af vejen: Du skal jo alligevel bare bruge det til opbevaring af dig selv, mens du sover. Så hvorfor ikke også bare lade det være opbevaring af kufferter, tørrestativ og andet habengut. 

Vi kunne ikke være mere uenige.

Indretning af soveværelset har fået mere fokus i boligindretningne de seneste år. Og vi forstår det godt: Kan det andet end at give energi og glæde at gå til ro og vågne op i boligens smukkeste værelse? Du bruger godt en tredjedel af dit liv i dit soveværelse. Selvfølgelig fortjener dette - måske det vigtigste værelse - at der er tænkt overdetaljer og indretning. 

Se billeder, find inspiration og læs vores tips til indretning af dit soveværelse i guiden her


1. Skab ro i soveværelset

I soveværelset skal du kunne restituere. Atmosfæren skal være afstressende, hyggelig og vigtigst af alt rolig: Sørg for, at der ikke roder, at alting har en plads, at der er rolige overflader og at farverne er afstemte og afdæmpede. Når du overvejer, hvilken indretning du skal have i dit soveværelse, bør ro være din første prioritet. 

 

2. Vælg en god seng

Din seng er vigtig for en god nats søvn. Samtidig er det rummets største møbel. Vælg en god madras - få evt. rådgivning af en professionel for at finde den rette hårdhed. Dernæst kommer selve udseendet: Hvordan skal sengen se ud? Du kan vælge en helt enkel seng uden ramme, eller du kan vælge et møbel med mere personlighed. Du kan også tilføje et hovedgærde, der ikke er fastmonteret. Det gør det nemt at udskifte, hvis du gerne vil have et moderne look i f.eks. rattan, men frygter, at du bliver træt af det igen, når og hvis det går af mode. På den måde er du fri for at købe en helt ny seng, når du får lyst til at give soveværelset en opdatering. 

 

2. Praktisk sengebord

Husk at tilføje et sengebord ved siden af din seng. Her kan sengelampen stå. Her kan du lægge din telefon for natten. Og her kan du have læsestof i form af en stak bøger liggende. Sengebordet kan være klassisk, men du kan også tænke ud af boksen og bruge en skammel eller en bogkasse til formålet.

 

4. Lad nips være en del af indretningen i dit soveværelse

Dit soveværelse bør aldrig rode. Og du bør ikke overfylde det med pynt og nips. Men noget personlighed må der godt være. Find f.eks. en smuk skål som opbevaring til dine smykker. Husk, at det skal være en balancegang. Alt med måde. 

Se mere inspiration til en hyggelig indretning af dit soveværelse.


5. Skab et hyggeligt soveværelse med bløde textiler

Et hyggeligt soveværelse får du ved at huske at tilsætte indretningen bløde og lækre tekstiler. Det kan være som et smukt sengetæppe. Ekstra puder, der kan pynte dekorativt ovenpå sengetæppet i dagtimerne og fungere som ekstra støtte i ryggen, når du læser inden sengetid. Et tæppe på gulvet tilfører også noget hyggeligt til stemningen.

Find inspiration til indretning af dit soveværelse i vores store udvalg af puder.

 

6. Husk det lækre sengetøj

Intet er så skønt, som at kravle under en crisp og kølig dyne i sommervarmen. Eller at putte sig i det blødeste sengetøj, når det er koldt udenfor. Gør det til en luksus at gå i seng og forkæl dig selv med kvalitetssengetøj. Det er en god idé at tænke sengetøjet ind som en del af indretningen i dit soveværelse: Hvilke farver skal det have? Og hvilken stofkvalitet passer til din boligindretning?

Find inspiration til dit soveværelse i vores udvalg af lækkert sengetøj


7. Tænk over opbevaring når du indretter

Funktionalitet er et af kodeordene, når du indretter. Især i det rum, hvor du sover, bør alting have sin egen plads. Tøj til i morgen på en stol, snavsetøj på gulvet, en halvt pakket taske og måske endda kassen med julepynt, der ikke har et andet sted at stå: Det hele skal ud af øjesyn, hvis du vil skabe en afstressende atmosfære. Sørg for en få en god skabsløsning og måske også en ekstra kommode, hvis det er nødvendigt. 

 

8. Sørg for en siddeplads

Det er praktisk at have et sted, hvor du kan sætte dig, imens du tager strømper på eller binder snørebånd. Og så skaber det en følelse af hjemlighed og hygge, når du har andre møbler end blot din seng i soveværelset. Find en smuk stol til formålet. Eller måske endda en bænk eller sofa, du kan placere for enden af sengen. Det skaber en form for boudoir-stemning. 


9. Lyset er vigtigt

I soveværelset er det vigtigt, at der er et godt ovenlys, der kan lyse rummet op, når du skal i klædeskabet efter morgendagens tøj, skal støvsuge eller leder efter tabte sokker under sengen. Men mindst ligeså vigtigt er det, at der er et rart og dæmpet lys, du kan læse ved, og som din hjerne og øjne kan slappe af ved - og som du selvfølgelig også har mulighed for at slukke uden at rejse dig fra sengen. En kombination af en lampe i loftet og en lampe sengen er optimal. 

Find inspiration til belysning i dit soveværelse blandt vores lamper.

 

Læs også vores guide til et smukt nytårsbord og vores tips til indretning af stue.

Tilbage til blog